søndag den 7. oktober 2012

Dinner and no movie






I torsdags var vi jo nede og spise i biografen Apollon, som ligger her i Struer. Det var et gratis arrangement for specielt indbudte, og det var virkelig hyggeligt. Jeg fik cülottesteg med rodfrugter, salat og rødvinssauce. Hr. Kæreste fik skinkesteg med ovnbagte kartofler, hjemmelavet bearnaisesauce og salat, dertil var der hjemmebagte brød med smør, til begge retter. Det var simpelthen et så gennemført arrangement, og det var virkelig dejligt at komme ud, og få noget andet end det normale aftensmad derhjemme. Billederne af Hr. Kæreste og jeg, er de dårligste billeder nogensinde, men det var de eneste der blev taget, og derfor får i dem.

I weekenden er der ikke sket det helt vilde. I fredags havde Hr. Kæreste og jeg hyggeaften, med chips, dip, kage, is, slik og Scarface. Det er min ultimative yndlingsfilm. Det er virkelig bare en perle i filmhistorien!
Om lørdagen var vi hos min svigermor og spise aftensmad. Hun laver altid så fantastisk mad, at man skulle tro at dronningen kom på besøg. Da vi kom hjem, tog jeg i byen med en veninde fra min gamle HF klasse, og idag, til trods for at jeg er lidt smadret, så skal vi igen op til svigermor og spise.

Jeg undskylder manglen af billeder, men jeg har så svært ved at huske det. Det bliver bedre og bedre efterhånden, og én dag, snart, så er billedestrømningen til bloggen normal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar